Spring over hovedmenu

Lønniveau og overenskomstvilkår for malere

I Danmark er lønforhold fastsat ved kollektiv overenskomst eller individuelle aftaler mellem virksomheder og medarbejdere. På denne side kan du se lønniveauer og overenskomstvilkår for malere.

Den enkelte medarbejders løn varierer og afhænger bl.a. af indsats, kompetencer, erfaring, eventuel akkord og bonus. Men også af forhold som virksomhedens profil og geografiske placering mv.

Figuren herunder viser timefortjenesten for malere, der er ansat som almindelige lønmodtagere. Elever, ungarbejdere, ledere og ansatte med særligt ansvar indgår ikke i opgørelsen.

Timefortjeneste for malere


Kilde: DA StrukturStatistik 2022. Malere er opgjort på baggrund af arbejdsfunktion (DISCO) = 713110: Bygningsmaler- og tapetsererarbejde.

Se søjlediagrammet "Timefortjeneste for malere" i en større størrelse

Figuren skal læses sådan, at en fjerdedel af medarbejderne modtager en samlet betaling på mindre end 238,97 danske kroner pr. arbejdet time. Medianen er 261,37 danske kroner. Den højest lønnende fjerdedel får en samlet betaling på mere end 288,38 danske kroner.

Nogle medarbejdere modtager væsentlig mindre og andre væsentlig mere, end de nævnte tal.

Gennemsnittet er 269,33 danske kroner pr. arbejdet time.

Hvad består timefortjenesten af?

Timefortjenesten er det samlede beløb, som danske arbejdsgivere betaler for en times arbejde. Betalingen omfatter alle lønelementer, herunder den aftalte timeløn samt faste og variable tillæg, fritvalgsordninger, søgnehelligdage (helligdage, der falder på en hverdag), ferie- og fraværsbetalinger samt pension. Fraværsbetalinger er fordelt på de præsterede timer.

Tillæg for overarbejde og andre genetillæg indgår ikke.

Aflønning af udstationerede medarbejdere skal ske inden for rammerne af EU-retten.

Lønelementer på maleroverenskomsten

De oplyste lønninger afspejler de aftaler, der er indgået mellem virksomheder og medarbejdere. Det kan bl.a. være individuelle aftaler mellem virksomheden og den enkelte medarbejder eller en kollektiv overenskomst. Den mest toneangivende overenskomst for malere er maleroverenskomsten mellem Danske Malermestre og Malerforbundet.

Oversigten viser de lønelementer, der ligger til grund for fortjeneste eksklusive genetillæg for medarbejdere omfattet af maleroverenskomsten:

  • Mindstebetalingsoverenskomst. Overenskomsten indeholder en mindstesats, som grundlønnen ikke må ligge under.
  • Personlige og lokalt forhandlede løntillæg.
  • Arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag: 10 pct.
  • Feriefridage, søgnehelligdagsbetaling eller fritvalgsordning: 12,75 pct. Fra den 1. marts 2024: 14,55 pct.
  • Sundhedsordning
  • Ret til løn under sygdom og barselsorlov mv. under visse forudsætninger
  • Adgang til akkordaflønning
  • Ud over de overenskomstbaserede lønelementer følger af lovgivningen en feriebetaling på 12,5 pct.

Maleroverenskomsten 2023 – 2025

Har du spørgsmål?

Kontakt de danske hovedorganisationer:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Telefon: +45 33 38 90 00
E-mail: da@da.dk

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
Telefon: +45 35 24 60 00
E-mail: fh@fho.dk

Sidst opdateret: 08-07-2024