Organisations- og foreningsfrihed på arbejdsmarkedet

Organisations- og foreningsfrihed er både sikret ved lov i Danmark og gennem Menneskerettighedskonventionen, som beskytter menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Det gælder blandt andet retten til at være med i og oprette foreninger og at deltage i forsamlinger.

Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet

Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet beskytter arbejdstageres foreningsfrihed ved at forbyde, at en arbejdsgiver lægger vægt på, om du er – eller ikke er - medlem af foreninger og i så fald hvilke.

Loven beskytter:

• I forbindelse med ansættelse
• I forbindelse med afskedigelse

Loven forbyder også de såkaldte eksklusivbestemmelser i kollektive overenskomster. Det betyder, at der i kollektive overenskomster hverken må være bestemmelser om, at arbejdstagere skal være medlem af en fagforening eller af en bestemt fagforening.

Undtagelser

Hvis en arbejdsgiver fremmer et bestemt politisk, ideologisk, religiøst eller kulturelt standpunkt, og dette er af betydning for virksomheden, er arbejdsgiveren undtaget fra lovens hovedregel. Det kan fx være tilladt for en politisk partiforening at kræve, at de ansatte er tilknyttet dette parti, eller at de ikke er tilknyttet andre partier.

Afskedigelse kan kendes ugyldig

Hvis en ansat bliver afskediget i strid med loven, vil afskedigelsen være ugyldig, og den ansatte kan blive genansat, hvis den ansatte ønsker det. Det gælder dog ikke, hvis det er åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. I den situation vil arbejdsgiveren blive pålagt at betale en godtgørelse til den ansatte.

Godtgørelsens størrelse kan ikke være mindre end en måneds løn og ikke mere end 24 måneders løn. Har ansættelsen varet i 2 år, kan godtgørelsen ikke være mindre end 3 måneders løn.