Arbejdsmarkedets parter udgøres af arbejdsgivere og arbejdstagere, som er organiserede i forskellige typer af foreninger. Parternes store indflydelse på beskæftigelsespolitikken samt løn- og arbejdsvilkår er noget særligt for den danske arbejdsmarkedsmodel.

Den danske arbejdsmarkedsmodel

Den danske arbejdsmarkedsmodel omtales ofte blandt danskere som den danske model. Den bygger på 3 dele:

Kollektive overenskomster

Den danske arbejdsmarkedsmodel forudsætter, at arbejdsgivere og arbejdstagere er organiserede i stærke foreninger, som repræsenterer deres medlemmer bredt, når der skal forhandles overenskomst. Det er en forudsætning for modellen, at parterne udviser ansvarlighed over for de indgåede aftaler.

Staten undlader så vidt muligt at blande sig i reguleringen af løn- og arbejdsvilkår, så længe parterne selv er i stand til at løse eventuelle problemer på en forsvarlig måde.

Læs mere om kollektive overenskomster

Trepartssamarbejde

Trepartssamarbejdet er et samarbejde mellem staten, arbejdsgiverorganisationer og arbejdstagerorganisationer. Samarbejdet dækker hele arbejdsmarkedspolitikken og er i dag en integreret del af beskæftigelsespolitikken. Det gælder også de områder, som er reguleret ved lovgivning, fx arbejdsmiljø, jobformidling og arbejdsløshedsforsikring.

Der er desuden en uformel løbende kontakt mellem statsadministrationen og arbejdsmarkedets parter.

Høj organisationsgrad

For at et overenskomstsystem som det danske skal fungere, er det væsentligt, at der er en høj organisationsgrad. Det vil sige, at jo flere arbejdstagere og arbejdsgivere som er medlemmer af organisationer, jo flere personer og faggrupper kommer en overenskomst til at omfatte.

Der er indgået en hovedaftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) om forholdet mellem parterne på det danske arbejdsmarked.

Hovedaftalen indeholder blandt andet regler om:

• Arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet
• Retten til at tage kollektive kampskridt, fx strejke, blokade, sympatikonflikter, lockout og boykot
• Fredspligten, som betyder, at det ikke er lovligt at stoppe arbejdet, så længe der er en kollektiv overenskomst i kraft
• Tillidsrepræsentanters rolle
• Afskedigelse af arbejdstagere og tillidsrepræsentanter
• Overenskomstens varighed og opsigelse
• Brud på overenskomsten, som skal indbringes for Arbejdsretten.

Læs mere om organisations- og foreningsfrihed