Virksomhederne kan få informationer om lønforhold inden for de væsentligste overenskomstområder ved at henvende sig til arbejdsmarkedets parter.

Ved at orientere sig i de overenskomster, som gælder for det arbejde virksomheden udfører, kan virksomheden få et indblik i de lønvilkår, som virksomheden kan blive omfattet af.

Der findes dog lovgivning om blandt andet maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid.

Som hovedregel er arbejdstiden fastsat i en overenskomst, og på langt de fleste områder er den normale ugentlige arbejdstid aftalt til 37 timer. Det har haft afsmittende virkning på mange af de områder, hvor der ikke er en kollektiv overenskomst.

Læs mere om kollektive overenskomster

Lønvilkår

En arbejdsgiver er forpligtet til at betale den aftalte løn.

Der er ingen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Lønnen er typisk aftalt i kollektive overenskomster for forskellige typer af arbejde.

For nogle typer arbejde vil lønnen fremgå med det beløb, som medarbejderne skal aflønnes med for eksempel pr. time. På andre områder vil lønnen være aftalt på en anden måde, og for eksempel kan lønnen fremgå af overenskomsten som en akkordløn, resultatløn eller lignende samt andre betalinger.

Der vil i nogle overenskomster være bestemmelse om, at der i lønnen skal indgå et personligt forhandlet tillæg til minimumssatsen.

Der vil i nogle overenskomster være bestemmelser om, at lønnen fastsættes ved forhandling på virksomheden. Den samlede lønudgift er ofte højere end fx bare timelønnen på grund af andre løndele.

I alle tilfælde kan virksomheden få overblik over hvilken løn, der betales på det pågældende område ved at gennemgå overenskomsten og eventuelt bilagsmateriale.

Om rejsning af krav om kollektiv overenskomst overfor en udenlandsk virksomhed, se afsnittet om kollektive overenskomster.

Almindelige lønelementer

Følgende anses som sædvanlige bestanddele af den løn, som en dansk arbejdsgiver betaler for udførelse af arbejde i Danmark:

• Mindstebetalingssats, minimallønssats eller normallønssats
• Lokalt forhandlede løndele og personlige tillæg eller personlig løn (kun for mindste-, minimal­løns- og satsløse overenskomster)
• Faste tillæg for alle medarbejdere (normallønsområdet)
• Særlige lønordninger, herunder akkord-, bonus- og resultatløn
• Søgnehelligdagsbetaling
• Feriefridagsbetaling
• Betaling under ferie
• Bidrag til fritvalgslønkonto eller særlig opsparing
• Bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning
• Overtidsbetaling
• Forskudstidstillæg
• Tillæg for af aften-, nat- og weekendarbejde
• Skifteholdstillæg
• Tillæg for ude- og rejsearbejde, herunder skurtillæg, der ikke er godtgørelse for udgifter.

Endvidere betaler danske arbejdsgivere bl.a. for:

• Barns første sygedag
• Barsel ud over barselsloven
• Løn under sygdom ud over sygedagpenge.

Lønforhold for udstationerede chauffører

Udenlandske transportvirksomheder, som udfører cabotagekørsel og den indledende eller afsluttende vejstrækning af kombineret transport i Danmark, skal aflønne de udstationerede chauffører med en minimumstimesats.

Aftaler om arbejdstid

Alle typer af aftaler om arbejdstid for ansatte over 18 år er dog begrænset på nogle punkter. EU’s arbejdstidsdirektiv sætter følgende rammer for arbejdstiden:

• En daglig hvileperiode på minimum 11 sammenhængende timer
• En pause ved en arbejdsdag på mere end 6 timer. Længden på pausen afhænger af pausens formål, fx pause til at spise
• Et fridøgn om ugen, som skal ligge i forlængelse af en daglig hvileperiode. Der må ikke være mere end 6 døgn mellem 2 fridøgn
• En ugentlig arbejdstid på maksimalt 48 timer i gennemsnit inklusiv overarbejde
• En natarbejder må ikke arbejde mere end 8 timer pr. 24 timer i gennemsnit.

Køre- og hviletid for udstationerede chauffører

Køre- og hviletid for chauffører er bestemt af EU-forordning nr. 561/2006, der sikrer ensartede regler inden for vejtransport. Der gælder dermed ikke særlige regler om køre- og hviletid for chauffører, der er udstationeret til Danmark. 

Forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsgiver

Hvis den ansatte er forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsgiveren, har det betydning, om den ansatte skal stå til rådighed på eller uden for arbejdsstedet:

• Hvis den ansatte står til rådighed på arbejdsstedet, er der ikke tale om hviletid (daglig hvileperiode)
• Hvis den ansatte står til rådighed uden for arbejdsstedet, fx i den ansattes hjem, er der tale om hviletid, når der ikke udføres arbejde.

Reglerne kan fraviges

Der er mulighed for at fravige reglerne om daglig hvileperiode og ugentlig fridøgn ved arbejde i landbruget og med pasning af mennesker, dyr og planter. Den daglige hvileperiode ved arbejde i landbruget kan fx sættes ned til 8 timer 30 dage om året, og det ugentlige fridøgn kan enten udskydes eller omlægges.

Reglerne om daglig hvileperiode og ugentligt fridøgn gælder ikke for:

• Arbejde i arbejdsgiverens private husholdning
• Visse typer af arbejde inden for vejtransport.

For ansatte under 18 år og for arbejde med lastning og losning gælder særlige regler.

Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede

Udstationerede lønmodtagere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, i visse tilfælde få hjælp fra Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, hvis de ikke kan få deres arbejdsgiver til at betale.

Læs mere om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede