Regler
Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet mv.
Arbejdsskadesikringsloven, LBK 278 af 14. marts 2013
Hvis du kommer ud for en ulykke på dit arbejde eller får en erhvervssygdom, skal det anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Desuden skal din skade anerkendes som arbejdsskade, for at du kan få erstatning.
Hvis du kommer til skade på dit arbejde, skal det anmeldes til Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring. I de fleste tilfælde vil din arbejdsgiver eller læge anmelde skaden, men der kan være situationer, hvor du selv må anmelde skaden.
Der skelnes mellem to former for arbejdsskader:
En ulykke er en fysisk eller psykisk skade, som skyldes en hændelse eller påvirkning på arbejdet, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Eksempel: Din finger bliver skåret af i en maskine.
En erhvervssygdom er en sygdom, der er forårsaget af arbejdet eller arbejdsforholdene. Sygdommen kan opstå på grund af en påvirkning, som sker over kortere eller længere tid. Eksempel: Din hørelse er forringet efter flere års arbejde i et støjende arbejdsmiljø.
Din arbejdsgiver har pligt til at anmelde det til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis du kommer ud for en ulykke, mens du er på arbejde. Hvis der er mistanke om en erhvervssygdom, skal du gå til din læge, som vil foretage anmeldelsen. Du kan også selv anmelde en arbejdsulykke ved at kontakte din arbejdsgivers forsikringsselskab eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Der kan være tilfælde, hvor en ansat, fx en udstationeret medarbejder, selv må indberette en arbejdsulykke. Det gælder for eksempel:
Anmeld arbejdsulykke som tilskadekommen
Hvis du er medlem af en fagforening, kan den anmelde arbejdsulykken digitalt på dine vegne.
Når en arbejdsskade er anmeldt, vil du modtage en kvittering. Hvis du ikke får nogen kvittering, bedes du kontakte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, din arbejdsgiver eller din læge for at sikre dig, at anmeldelsen er blevet indsendt.
For at du kan få erstatning eller anden kompensation, skal din skade anerkendes som en arbejdsskade. For at få en ulykke eller erhvervssygdom anerkendt skal flere krav være opfyldt. De to hovedkrav er:
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtager din anmeldelse, vurderer sagsbehandlerne, om sagen skal behandles som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.
Derefter indsamler de den information, som er nødvendig for at kunne træffe en afgørelse. Som hovedregel har de brug for oplysninger fra dig, din arbejdsgiver og din læge for at undersøge, hvad der er sket, og hvad der kan være årsagen til skaden.
De kan også indhente oplysninger fra andre vidner til hændelsen eller påvirkningen.
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilstrækkelige oplysninger, træffer sagsbehandlerne som regel en samlet afgørelse.
I afgørelsen forklarer de, om de har anerkendt din skade som en arbejdsskade, og om din skade giver dig ret til at få godtgørelse for mén eller erstatning for tab af erhvervsevne.
Hvis du er uenig i afgørelsen, kan du klage til Ankestyrelsen. Proceduren er beskrevet i brevet med afgørelsen.
Din arbejdsgivers forsikringsselskab har også mulighed for at klage.
Du kan bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at genoptage din sag pr. brev, telefon eller e-mail.
Hvis du beder dem genoptage sagen, er det vigtigt, du forklarer, hvad de nye oplysninger er, eller hvilke fejl eller mangler du har fundet i afgørelsen. Nye oplysninger kan for eksempel være, at du er blevet undersøgt af en speciallæge, der har konstateret en forværring af din tilstand.
Hvis du ikke understreger, at der er nye oplysninger i sagen, genoptager Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke sagsbehandlingen.
Bekendtgørelse om anmeldelse af arbejdsulykker til Arbejdstilsynet mv.
Arbejdsskadesikringsloven, LBK 278 af 14. marts 2013
Kontakt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Telefontid:
Mandag 9 - 15
Tirsdag til fredag 9 - 12
+45 72 20 60 00
aes@aes.dk