Efterlev leverandørens brugsanvisning, der skal oplyse om:
- Stigehældning
- Advarsel mod farlig brug
- Eftersyn og vedligeholdelse
- Oplagring
- Tilladt belastning.
Mange ansatte kommer alvorligt til skade, når de benytter en stige til at udføre en arbejdsopgave. Ulykkerne sker ofte, fordi stigen skrider og vælter, eller fordi stigen bliver brugt til arbejde, den ikke er egnet til. I må fx ikke arbejde fra stigen, hvis den er for kort.
Vær også opmærksom på, at I ikke må arbejde med tunge eller farlige maskiner fra en stige, da det er farligt.
Arbejde fra stiger belaster også kroppen, da det indebærer fastlåste arbejdsstillinger.
Brug derfor så vidt muligt andre tekniske hjælpemidler, når I skal udføre arbejde i højden, som fx rullestillads eller lift. Skal I bruge stiger, vælg stiger mærket DS/EN 131 professionel.
Husk at I ikke må anvende en beskadiget stige. Efterse derfor stigen inden brug. Læs her, hvad I skal være opmærksomme på, når I bruger stiger til arbejdet.
I skal altid opstille stigen på et vandret og fast underlag.
Stiger, der opstilles som adgangsvej, skal rage mindst 1 meter op over adgangsstedet og være fastgjort.
Når du arbejder på en stige, må du kun bruge lette værktøjer og materialer. Og du skal kunne holde fast ved stigen eller en bygningsdel.
Stigen skal opstilles med en hældning på ca. 75 grader. Wienerstiger skal være forsynet med kæder.
Wienerstiger skal være forsynet med kæder.
Når du arbejder fra stigen, skal stigen flyttes efter arbejdet.
Stigen må kun benyttes til kortvarigt og let arbejde.
Du må højst bruge stigen 2,5 time pr. dag og højst 30 minutter ad gangen. Og du må ikke komme højere end tredje øverste trin.
Denne tekst findes også i en pdf-udgave på dansk, engelsk, polsk og tysk samt italiensk, litauisk, rumænsk og russisk.
Hent 'Sikkerhed ved arbejde på stiger' som pdf på dansk Se oversigt over Arbejdstilsynets materialer på fremmedsprogBemærk, at vi her har fremhævet de vigtigste regler om brug af værnemidler. I kan få mere at vide om reglerne i Arbejdstilsynets vejledninger og bekendtgørelse og i "Håndbogen - arbejdsmiljø i bygge og anlæg", som er udarbejdet af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg (BFA Bygge & Anlæg).
Lavetstiger, AT-vejledning, 1994 Brug af transportable stiger, AT-vejledning, 2005 Håndbogen - arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg (BFA Bygge & Anlæg)Kontakt Arbejdstilsynet
Telefontid:
Mandag - Torsdag: 8 - 15
Fredag: 8 - 14
+45 70 12 12 88